Kontakt: info@majbritteulrikkeholm.com
ORD der forvandler foredrag med sange
Majbritte Ulrikkeholm forfatter, sanger og sangskriver har, siden hun var barn, mærket ordenes forvandlende kraft. I brune kladdehæfter skrev hun sine tanker, følelser og fortællinger, når barndommen blev et ensomt land at færdes i. I ungdommen begyndte hun at skrive sange, som blev et indre landkort over hendes liv og som mange mennesker tog med på deres rejse gennem livet.
I takt med hun blev professionel sangskriver og forfatter, udviklede hun en stor passion for at hjælpe andre mennesker med at finde vej i livet og forløse svære følelser igennem skrivning. I mange år holdt hun skrivekurser på højskoler, og allerede i en alder af 30 år startede hun sin egen kreative kursusvirksomhed for mennesker, der ønskede at kende kreativitetens helbredende kraft. Hun udviklede sine egne skriveøvelser og samlede dem i bøgerne Det magiske rum og Skriv fra Sjælen og tag på eventyr med de svære følelser.
I dette foredrag vil Majbritte Ulrikkeholm fortælle om sin egen livsrejse med skrivningen som en ledestjerne i livet, og hun vil inspirere deltagerne til at invitere ordenes forvandlende kraft ind i livet – uanset man er professionel eller blot skriver for sin egen skyld.
Foredraget vil være krydret med poetiske oplæsninger og sange.
De hvide siders favn holder mig, lytter, ser, rummer alt det jeg ikke selv kan rumme. Siderne er et rum, hvor jeg kan være med alt. Siderne er et sted jeg vender tilbage til og husker – Majbritte Ulrikkeholm
I 1997 debuterede Majbritte Ulrikkeholm som forfatter med erindringsromanen Ind i min himmel. Her skabte hun en ny skrivestil, hvor erindring og fiktion mødes i et fælles udtryk. Romanen var tæt forbundet med hendes sange, og i 1998 modtog hun Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat som komponist og tekstforfatter: “for hendes evne til at få det enkle danske sprog til at blomstre og skabe billeder “.
Siden har hun udgivet 17 bøger og 16 albums med egne sange og musik.
Skrevet om Majbritte Ulrikkeholm:
Ind i min himmel
“Den har personlighed og varme, der bliver båret af en engageret stemme, der åbent fortæller om det at turde tro på kærligheden og livet.”
Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen
Det magiske rum
“Man skulle være et skarn, hvis man ikke lyttede efter, når Majbritte Ulrikkeholm sætter fingeren på de ømme punkter og giver gode råd.”
Kim Skotte, Politiken
Tilbage til Jorden
“For i begyndelsen var ordet, og når ordet er hos Majbritte Ulrikkeholm, så er det mildest talt forrygende.”
Kristine Fynboe, Jyllands-Posten
VISION
et foredrag om at finde ind til det inderste lys og om at finde modet til at dele det lys med verden
Med afsæt i bogen VISION, sit eget liv som kreativ iværksætter og sit mangeårige arbejde som mentor for andre kreative iværksættere, giver Majbritte både inspiration og brugbare redskaber til mennesker, som bærer en drøm i hjertet.
IND I DET NYE
et foredrag om at skabe forandringer i livet, om de processer vi må gennemgå og om de redskaber, der er gode at have med på rejsen, når vi gerne vil ændre indgroede vaner og livsmønstre.
Foredraget tager afsæt i kursusbogen IND I DET NYE og i Majbrittes arbejde som mentor for mennesker, der har ønsket at skabe forandringer i livet.
***
PRIS:
Sjælland, Lolland Falster og Møn 9.500,- prisen er inklusiv lydudstyr
Fyn: 10.000 prisen er inklusiv lydudstyr og transport
Jylland: 12.500,- prisen er inklusiv lydudstyr, transport og overnatning
Ved store steder, skal arrangøren selv stå for lydanlæg og lys og bekoste dette.
Ved større arrangementer, hvor arrangøren tager billetpris aftales honorar i forhold til billetpris.